Kort (geografi) - Hobart

Hobart er hovedstad og største by i den australske stat og ø Tasmanien. Byen er den mindste og sydligst beliggende af de australske statshovedstæder. Den blev grundlagt i 1803 som en straffekoloni og er Australiens næstældste hovedstad efter Sydney. Hobart ligger på det sydøstlige Tasmanien ved floden Derwent Rivers udmunding, og store dele af byen ligger på indvunden land. Byens havn er den næstdybeste naturlige havn i verden. Udsigten over byen domineres af det 1.271 meter høje Kunanyi/Mount Wellington.

Metropolområdet betegnes ofte Greater Hobart for at adskille det fra City of Hobart, som er et af Hobarts fem lokalregeringsområder. I juni 2015 havde metropolområdet omkring 221.000 indbyggere. Byen er Tasmaniens finansielle og administrative centrum. Hobart er hjemhavn for Australiens og Frankrigs operationer i Antarktis. Byen er også udgangspunkt for de mange turister, som besøger Tasmanien. I 2011/12 havde byen over 1,192 millioner gæster.

Den første europæiske bosættelse på Tasmanien var en straffekoloni i 1803 ved Risdon Cove på den østlige bred af Derwent River, fremskyndet af briternes bekymring over franske ekspeditioner i området. I 1804 blev bosættelsen flyttet til Hobarts nuværende placering ved Sullivans Cove. Byen, som oprindeligt hed Hobart Town eller Hobarton, er opkaldt efter Lord Hobart, den daværende britiske krigs- og koloniminister.

Områdets indfødte beboere var medlemmer af den halv-nomadiske Mouheneener stamme. Voldelige konflikter med de europæiske bosættere og de sygdomme, europæerne bragte med, reducerede hurtigt den indfødte befolkning dramatisk, som blev erstattet af flere frie bosættere og straffefanger.

I 1824 blev Tasmanien, som dengang hed Van Diemens' Land, udskilt fra New South Wales som en selvstændig koloni med Hobart Town som hovedstad.

Charles Darwin besøgte Hobart Town i februar 1836 på den anden rejse med HMS Beagle. Han skrev om Hobart og Derwents udmunding i sin Voyage of the Beagle: "...De lavere liggende dele af bakkerne ned til bugten er ryddet. De lysegule kornmarker og de mørkegrønne kartoffelmarker ser meget frodige ud... Jeg blev meget overrasket over hvor få store huse, der var bygget eller under bygning. Hobart Town, havde ved folketællingen i 1835 13.826 indbyggere og hele Tasmanien 36.505."

Derwent River er en af Australiens bedste dybvandshavne og den var centrum for sæl- og hvalfangst på den sydlige halvkugle i den første del af det 19. århundrede. Sælfangsten varede dog kun til 1830'erne og hvalfangsten faldt samtidigt til et lavere niveau. Nye aktiviteter to over. Eksport af uld blev en vigtig indtægtskilde og skibsbyggeri blev en stor industri. Tasmanien havde velegnet træ til skibsbygning og i 1850 blev der bygget flere skibe i Hobart Town end i resten af Australien til sammen. Indbyggertallet var omkring 60.000 og Hobart Town var en moderne by i vækst, som allerede 21. august 1842 havde fået britisk status som city.

Hobart Town blev hårdt ramt af den victorianske guldfeber i 1850'erne, som førte til udvandring fra Van Diemen's Land. Da transporten af straffefanger samtidig stoppede i 1853 førte det til arbejdsmangel i byen. Hobart Town fortsatte dog sin udvikling. Van Diemen's Land blev en uafhængig britisk koloni i 1856 og skiftede navn til Tasmanien. Hobart Town blev omdøbt til Hobart i starten af 1881.

Hobart blev som resten af Australien ramt af depressionen i 1890'erne. Alligevel åbnede i 1893 en elektrisk sporvognslinje i Hobart som det første sted på den sydlige halvkugle. I løbet af få år blev et stort netværk opbygget, som også understøttede forstædernes udvikling. Efter depressionen begyndte en industriudvikling, der gjorde Hobart mindre afhængig af landbruget.

I 1943 åbnede Hobart Bridge, som var en pontonbro over Derwent River. Den åbnede op for, at Hobart kunne udvides på vestsiden af floden. Broen blev i 1964 erstattet af Tasman Bridge.